Nyheder

Sep 21, 2014
Kategori: General
Skrevet af: kipe

Vi er på Facebook...

CMS - 1.10.1 - Le Lorrain
 

Champagne

Tekst af Peter Vinding (Vinbladet)

Champagne-området - la Champagne - kaldet Paris’ dørmåtte, ligger i det nordøstlige Frankrig, 150 kilometer øst for Paris. Kun vine herfra må kalde sig Champagne.

Champagne er et af Europas nordligste vinområder. Uden bobler ville vinen i de fleste årgange være sur, men netop det syrlige element parret med mineralitet er altafgørende for fremstilling af en god mousserende vin. Mineraliteten kommer fra det tykke lag af kalk og kridt, der nogle steder er over 100 meter. Det porøse kalk sikrer en god dræning og holder samtidig på vandet, så vinstokken aldrig tørster.

Om dagen opmagasinerer kalken solens varme og afgiver den igen til druerne i de kølige aften- og nattetimer.

Der laves glimrende mousserende vine andre steder i verden, men ingen af dem må kalde sig champagne. I stedet sælges de under betegnelser som crémant (øvrige Frankrig), cava (Spanien), spumante (Italien), sekt (Tyskland) og sparkling (bl.a. USA og Australien).

En af Comité Interprofessionnel du vin de Champagne (CIVC) vigtigste opgaver har været at beskytte misbrug af betegnelsen champagne.

CIVC har 14 forskellige kontorer rundt omkring i verden. Den danske landbrugskommissær Mariann Fisher Boel var med i forhandlingerne med USA, der gav landet ret til at benytte navnene champagne, sherry og porto indenlandsk.

De tre områder er nu gået sammen for at beskytte deres navn og specielt prøve at få slettet amerikanernes misbrug af navnene, der i den grad svækker de 3 områder image i USA. Ikke kun fordi vinen, der produceres her, intet har med champagne, sherry eller portvin at gøre, men også, fordi vinen som fællesnævner, er af en meget dårlig kvalitet.

Appellationen
Champagneappellationen dækker fem hovedområder: Montagne de Reims, Vallée de la Marne, Côte des Blancs, Côte de Sézanne og Côte de Bar.

De tre første er de vigtigste og de mest centrale områder. Montagne de Reims er det nordligste område og ligger mellem Reims og Epernay.

Vallée de la Marne strækker sig fra Epernay og 30 kilometer langs Marne-floden mod vest. Jorden er her mindre kalkholdig.

Côte des Blancs ligger syd for Marnefloden, fra udkanten af Epernay og 15 kilometer mod syd. Området er næsten udelukkende plantet med Chardonnay.

L’Échelle des Crus

I Champagne er alle kommuner rangordnet i en skala mellem 80-100% kaldet L’Échelle des Crus. De bedste kommuner (17) har med en klassifikation på 100% status som Grand Cru, mens kommuner vurderet fra 90-99% kan kalde sig Premier Cru.

Gennem det seneste årti ser vi mere og mere betegnelsen Grand Cru og Premier Cru på etiketten.

En Grand Cru betegnelse giver en retningslinie, men ingen garanti for det bedste, da kvaliteten af vinmarker er meget forskellig indenfor en enkelt kommune.

Ingen andre steder i verden opnår bønderne så høje druepriser, som i Champagne, endda forenet med en høj ydelse. At tale om terroir er svært.

Mange af champagnerne er blandingsvine, og der er endnu kun er få producenter der har en økologisk tankegang. Champagnebiblen, der netop er udkommet, kommer godt omkring dette emne.

Hvordan fremstilles Champagne?
Der anvendes udelukkende tre druesorter: den hvide Chardonnay og de røde druer Pinot Noir og Pinot Meunier. Ligesom al anden vin omdannes druernes sukker først til alkohol gennem gæring.

Herefter tappes vinen på flaske sammen med lidt gær og sukker, og den gennemgår en ny gæring i flasken, hvor den frigivne kulsyre ikke kan undslippe, men optages i vinen og bliver til bobler.

Gærresterne danner bundfald, der under lagringen samler sig i flaskehalsen, fryses og skydes ud som en isklump - den såkaldte ”degorgering”.

Samtidig efterfyldes flasken med en opløsning af vin og sukker, kaldet ”dosage”, der bestemmer champagnens sødmegrad.

Typer
Champagne fremstilles i tre forskellige kvalitetsniveauer. Champagne uden årgang (også kaldet ”Non-Vintage”) er langt den mest almindelige type. De blandes af vin fra flere årgange for at opnå en konstant kvalitet, der afspejler husets stil, og er drikkemodne, når de sendes på markedet. De mest kendte NV Champagner koster typisk 175-250 kr.

Årgangschampagne (kaldet ”Vintage”) kommer fra et enkelt høstår og fremstilles kun i særligt gode årgange. De er mere komplekse og karakterfulde og kan vinde ved mange års lagring. Prisen for de bedste varierer fra ca. 250-400 kr. og er ofte de ekstra penge værd.

Næsten alle champagnehuse laver desuden en prestige-udgave fra de bedste druer, marker og årgange, der er lagret længe og næsten altid tappet i specielle, eksklusive flasker.

Hvert kvalitetstrin kan desuden findes i særlige udgaver: Blanc de Blancs fremstillet udelukkende af Chardonnay, Blanc de Noirs fremstillet af Pinot Noir og/eller Pinot Meunier samt Rosé Champagne, der normalt laves ved at iblande en smule lokal rødvin inden flaskegæringen.

Hvem kommer champagnen fra?
Der sælges champagne under næsten 10.000 forskellige mærker. Det kan være vanskeligt at gennemskue, om navnet på etiketten kommer fra en stor négociant, et kooperativ eller en lille, selvstændig producent.

En idé om flaskens oprindelse kan fås ved at kigge på den obligatoriske kode, der findes med mikroskopisk skrift nederst på alle champagneetiketter:

NM (Négociant-Manipulant)

En vinkøbmand, der opkøber druer eller most fra små selvstændige druedyrkere for selv at lave champagne og sælge den under eget navn. Det er langt den mest almindelige kategori, der omfatter alle de store, kendte champagnehuse.

RM (Récoltant-Manipulant)

En vinbonde, der selv fremstiller sin egen champagne fra egne druer og sælger den under sit eget navn. Det er dog tilladt for en RM-producent at supplere produktionen med op til 5% købte druer.

CM (Coopérative de Manipulation)

En sammenslutning af vinbønder, der fremstiller champagne af medlemmernes druer og sælger den under kooperativets navn eller mærke.

RC (Récoltant Coopérateur)

En vinbonde, der får sine druer vinificeret på et kooperativ, men sælger champagnen under eget navn.

Druesorter

Da de fleste champagner er blandingsvine, optræder druesorten kun sjældent på flasken. For enkeltdruevinene er det nu kun tilladt at skrive Blanc de Blancs, hvis der er tale om en ren Chardonnay, eller Blanc de Noirs, hvis vinen kun indeholder Pinot Noir og Pinot Meunier.

Pinot Noir

Pinot Noir er med 38% af arealet den mest udbredte druesort, primært plantet i Montagne de Reims og Côte de Bar. Den giver fyldige vine med kraft, struktur og en intens, saftig frugt og dybe aromaer af røde bær, tørrede frugter, honning og brød. Til tider har de også et let oxyderet, men komplekst strejf i retning af nedfaldne æbler.

Champagne med et højt indhold af Pinot Noir har generelt også lidt mindre mousse end de Chardonnay-baserede vine.

Pinot Meunier

Pinot Meunier dækker 35% af arealet og findes især i Vallée de la Marne. Den betragtes med rette som den mindst fine af druesorterne og anvendes næsten udelukkende som blandingsdrue i NV-champagne. Den bidrager med en stor, sødmefuld frugt, der gør vinen blød, rund og let tilgængelig.

Chardonnay

Chardonnay er med 27% af arealet den mindst udbredte druesort i Champagne, primært plantet i Côte des Blancs. De rene Chardonnay-vine har et grønligt skær, er lette og luftige med en frisk, sprød syre og stor finesse. Aromaerne i de unge vine er typisk blomster- og citrusagtige, ofte med mineralske toner.

Forrige side: Rødvinsdruer  Næste side: Tannin (garvesyre)